Endnu en mail fra Rusland, der fortæller, at Viking nu også er champion i Makedonien og Montenegro !
Alektra Prima Viking's samlede titler er nu:
Champion i Rusland, Ukraine, Belarus, Rumænien, Bulgarien, Cypern, Georgien, Moldavien, Makedonien og Montenegro foruden International champion og "Grand champion" i flere af ovenstående lande.
TAK til Ekaterina for promoveringen af Multich. Zalazar Yahoo's søn !
Jeg har modtaget en dejlig mail fra Rusland, der fortæller, at Multich Zalazar Yahoo's søn, Alektra Prima Viking, nu kan smykke sig med følgende nye titler:
Champion i Rusland, Ukraine, Belarus, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Grandchampion i Ukraine, Rumænien, Belarus, Cypern og Bulgarien. International champion og 13 x CACIB.
Så forsøger jeg for første gang at udstille igen - på græs, hvilket ikke er specielt tiltalende, men heldigvis har jeg fået lov at gå bagest, så jeg ikke genere mine konkurrenter.
Dommer Graham Peers, England: Sweet Beauty Keswich Codlin nr. 3 med CK i åben klasse. Multich. Sensei's Charlie's Angles BIM.
En god start, men også et meget træt og øm lægmuskel.
Sikke en afslutning på weekendens udstillinger, men vi måtte jo hellere blive til stor ring.
Og hvad sker der så ?
Sensei's Charlie's Angles er blandt de 4 hunde, der udtages.
Airedale, Jack Russell, Staffordshire Bull og Diva.
4. pladsen går til Airedale. 3. pladsen går til Jack Russell.
Dyb indåndning.
Diva og Staffordshire Bull sendes rundt, hvorefter
DIVA UDRÅBES SOM GRUPPEVINDEREN !!!!!!!!!!!!!!
Desværre sprang jeg min akillessene i glæden over placeringen, så billederne med dommeren er desværre ringe, men jeg var heldig, at Michael havde taget dette billed inden det gik galt.
Tak til ÅRETS JUNIORHANDLER Katrine, som fremviste Diva under BIS finalen.
Fotograf: Michael Andreasen,
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Sweet Beauty Keswich Codlin er nu blevet 2 år og stiller derfor i åben klasse, hvor han får Excellent. Sensei's Charlie's Angles vinder championklasse og bliver dagens bedste tæve, medens kuldbroder Sensei's Platoon bliver bedst i racen.
Verdensudstillingen i Herning 25.06.2010: Sweet Beauty Keswich Codlin aka Codlin var tilmeldt i mellemklasse og blev placeret som nr. 4. Sensei's Charlie's Angles aka Diva var tilmeldt i championklasse og blev også placeret som nr. 4.
Cairn Terrier Specialudstilling 26.06.2010: Codlin placerer sig igen som nr. 4 i mellemklasse. Diva vinder championklassen og slutter som 4. bedste tæve på dagen.
For første gang stillede kennel Sensei's en opdrætsklasse bestående af Dkch Wvw10 Sensei's Sweet Dublin og hans 2 børn fra samme kuld; Dkch Sensei's Platoon og Dkch Klbch Lvch Noch Intch Sensei's Charlie's Angles.
DTK udstilling 27.06.2010: Vores hunde "klemmer ballerne" og rykker lidt op i placeringerne: Codlin bliver nr. 3 i sin klasse. Diva vinder championklasse og slutter som dagens 2. bedste tæve. Her et par videos:
Nogle hektiske dage er slut og desværre er det også tid til at sige farvel og på gensyn til rigtig mange søde mennesker fra hele verden. Der blev sat ansigter på en masse navne, som jeg glæder mig til at se igen.
I forbindelse med verdensudstillingen havde jeg den store fornøjelse at se nogle af mine "børnebørn":
Fra Rusland havde jeg glædet mig meget til at se Multichampion Zalazar Yahoo's søn, Ruch Alekta Prima Viking.
og fra Finland Dkch Tam O'Shanter's In The Nick Of Time's datter, Fich Zalazar Hard to Get aka Thyra.
Det kom helt bag på mig, at hun allerede er 7 år for i mine øjne ser hun yngre ud. Jeg skylder TAK til Susie, der lod mig have fremvise Thyra om søndagen.
Så gik turen til Norge, hvor der var international udstilling i Kristiansand. Dommer var Birgita Kremser, Slovenien. På udstillingen mødte Dorte Jensen, Kennel Sweet Beauty, og jeg mange kendte ansigter og lærte nye mennesker at kende. Der var en vældig hyggelig stemning langs ringsiden under hele udstillingen.
Jeg havde Sweet Beauty Keswich Codlin med. Han vandt sin klasse og blev placeret som 4. bedste hanhund.
Sensei's Charlie's Angles blev stillet i åben klasse, hvor der var tilmeldt i alt 11 tæver. Udover at vinde åben klasse bliver Diva først bedste tæve og dernæst BEST I RACEN. Med både certifikat og cacib er Diva's titles nu; Dansk Champion, Klubchampion, Lettisk Champion, Norsk Champion og International Champion :-)
Sweet Beauty Keswich Codlin vinder "mellemklassen" og dkch Lvch Sensei's Charlie's Angles vinder championklassen og får sit sidste klubcert, hvorefter hun også er klbch.
På billedet: BIR og BIS Dkch Mc Alister's East Street Boy, dommer Shirley Watson og BIM Dkch Lvch Klbch Sensei's Charlie's Angles.
21.03.2010 - DTK, dommer Jack Watson, UK:
Sweet Beauty Keswich Codlin vinder igen "mellemklassen" og bliver placeret som 3. bedste hanhund. Dkch Lvch Klbch Sensei's Charlie's Angles vinder igen championklasse.
På billedet: BIR Dkch Mc Alister's East Street Boy, dommer Jack Watson og BIM Dkch Lvch Klbch Sensei's Charlie's Angles.
Dorte Jensen, Kennel Sweet Beauty, og jeg besluttede, at vi ville tage til Crufts og udstille Dkch Lvch Sensei's Charlie's Angles aka Diva og hendes søn, Sweet Beauty Keswich Codlin aka Codlin. Årets dommer var Sue Dolan, UK.
Codlin blev stillet i "Yearling dog", hvor der var tilmeldt 12 hunde. Codlin var stadig i ringen efter dommerens første "farvel-runde", men blev ikke placeret. Codlin viste sig med godt humør og lidt for megen fart over felten, men overordnet synes jeg selv, at han præsenterede sig pænt.
Diva kunne kun tilmeldes i "Open bitch", hvor der var tilmeldt 15 tæver. Diva går hen og vinder sin klasse, men hun var også virkelig motiveret. Som det fremgår af billedet blev Ian Show's yndige tæve Honeyhall Hide N Seek nr. 2 i klassen.
Så gælder det tævecertet og reserve tævecertet ! Diva går forreste i rækken af klassevinderen og dommeren rykker en tæve op bag Diva, således at de fleste antog, at Diva havde vundet tævecertet og tæven bag Diva reservecertet, men den antagelse var forkert. Dommeren bruger rigtig lang tid på at kigge på den tæve, der står bag Diva og ned langs rækken. Efter rigtig rigtig lang tid vælger dommeren at give tævecertet til en tæve længere nede i rækkerne, hvorefter der igen går meget lang tid inden dommeren til sidst giver reservecertet til Diva.
I øjeblikket var vi noget skuffede over først at være placeret på pladsen for tævecertet uden så at få det, men ved nærmere eftertanke er vi dog kommet frem til, at vi nok kan være stolte over at blive tildelt reservecertet på Crufts.
Dommerens kritik af Diva:
"1st. Jensen’s DK/LV CH Sensei’s Charlie’s Angles, very pretty wheaten of correct size for the breed standard. She demanded attention. Lovely head with a correct mouth, neck and shoulders, dead level topline, good tailset. An excellent mover with true front movement and plenty of drive from the rear. Never stopped showing. Reserve Bitch C.C."
Året 2010 starter med en rigtig god weekend, idet Sweet Beauty Keswich Codlin først på DKK International under dommer Rainer Vuorinen fra Finland og dernæst på DTK under dommer Rita Kadike-Skadina fra Letland vinder juniorklassen.
Sweet Beauty Keswich Codlin's mor, Dkch Lvch Sensei's Charlie's Angles afslutter weekendens udstillinger med at blive BEDST I RACEN.
Her et billed tager med mobil og et videoklip fra søndagens udstilling.
Multichampion Zalazar Yahoo's datter og søn i Rusland klarer sig rigtig flot. Datteren, Alekta Prima Valissa, er blevet Russisk Champion og sønnen, Alekta Prima Viking, er blevet Russisk Junior Champion og Russisk Champion.
Årets cairn terrier tæve 2009 og årets cairn terrier nr. 3: Dkch Lvch Sensei's Charlie's Angles. Ejere: Dorte og Ole Jensen, Hurup Thy. Trim og handling: Ghita Jensen
International og Cruft kvalifikationsudstilling i Riga, Letland.
Sweet Beauty Keswich Codlin 2 x BIR, Crufts kvalificeret, 1 x JCAC, 1 x CAC og 1 x Cacib. Lørdag i stor ring blev Codlin udtaget, men ikke placeret. Søndag måtte vi undlade stor ring, da vi skulle nå vores fly hjem.
Dkch Sensei's Charlie's Angles 2 x BIM, 2 x CAC, 2 x Cacib og Lettisk Championat.
Multichampion Zalazar Yahoo bliver på sponsorudstillingen i Års den 10.10.09 først BEST IN SHOW VETERAN i DTK og derefter BEST IN SHOW 2 VETERAN i DKK.
Søndag bliver resultatet til bedste veteran han i racen.
Multichampion Zalazar Yahoo: Bedste veteran + BIS 2 Veteran Dkch Sensei's Charlie's Angles: Bedste tæve nr. 3 + klubcertifikat Janet Jackson's Oline: 7,5 år - Bedste tæve nr. 2 + Certifikat = DANSK CHAMPION Tillykke til Annette og Teddy med deres første champion af eget opdræt.
Februar 2008: BIR Zalazar La Belle og BIM Zalazar Yahoo.
2008 var også året, hvor Zalazar Yahoo alias Ringo den 1. august blev far til et kuld på 8 hvalpe med Dkch Sensei's Charlie's Angles. Fra dette kuld bor Sweet Beauty Keswich Codlin nu sammen med sin far og farfar.
Dkch Tam O'Shanter's In The Nick Of Time: 2006 blev brugt på korrektion af hold i ryggen, massager og svømning og i foråret virkede det som om Nicky igen kunne tage med på udstilling. Terrierdommer Alex Krasilnikoff var den første dommer, der bedømte Nicky tilbage i 1996, hvor han stillede i babyklassen og da samme dommer skulle dømme i 2007 var det på den udstilling Nicky blev tilmeldt. Selvom Nicky nu er blevet næsten 11,5 år skriver dommeren, at har "gode stabile bevægelser, specielt med godt fraskub fra bagbenene". Som eneste veteran tilmeldt på dagen blev Nicky således uden kamp Bedste veteran i racen. Sidst på dagen gjaldt det stor ring konkurrencen og da udstillingen var for alle racer var der en del veteraner repræsenteret i forbedømmelsesringen. Marianne Baden forbedømmer, men jeg synes ikke hun kigger i retningen af de små hunde. Imidlertid viser det sig, at dommeren åbenbart alligevel har kigget i vores retning for Nicky bliver BEST IN SHOW VETERAN nr. 2 og straks blev det besluttet, at man ikke kunne få en bedre og flottere afslutning på sin udstillingskarriere, hvorefter Nicky gik på pension.
Dkch Fich Devdhch Gich Intch Ltch Lvch Luch Eech Baltch Dech Usch Zalazar Yahoo : Amerikansk Champion Porto Vinder 2007 i Portugal
Portugal januar: Zalazar Yahoo 2 x Bedst i racen med Certifikat, Cacib og QC
Dkch Tam O'Shanter's In The Nick Of Time: På årets første udstilling viser det sig, at Nicky har problemer med ryggen og bliver efterfølgende behandlet for hold i ryggen. Han udstilles ikke resten af året.
Så går turen til Estland og det starter egentlig ganske forfærdeligt, idet vores hunde ikke er kommer med flyet fra Danmark, men først ankommer omkring midnat. Vi er derfor rimelig trætte, da vi næste morgen møder op til dagens udstilling.
Under dommer Peter Green, USA, bliver min rejsefælle, Brita Thomsen, Kennel Fern, BIR med Fern's Kilbeggan, medens Zalazar Yahoo bliver BIM - begge hunde er således Estiske champions.
Nu føler jeg efterhånden, at jeg er ved igen at være i stand til at trimme mine hunde
Dkch Tam O'Shanter's In The Nick Of Time er rykket op i seniorklassen, hvor han klarer sig ganske forrygende og opnå en hel del BIS Senior placeringer i Danmark. Endvidere tildeles han Kennel Lennox fad som Årets Avlshan.
Zalazar Yahoo: Dansk Champion Finsk Champion Årets Cairn Terrier Han nr. 3.
2003 var også året, hvor en større dansk delegation tog til Dortmond til Verdensudstillingen. Zalazar Yahoo placerer sig utrolig flot som nr. 2 i en stor åben klasse.
Zalazar Yahoo bliver i løbet af 4 måneder Dansk Champion.
Bortset fra at vi nu havde 2 dejlige hunde i huset, som trivedes vældig godt sammen og havde megen glæde af hinanden, bragte 2001 ikke nyheder.
Jeg blev i årets start syg og måtte gennem flere operationer og efterbehandlinger, hvilket betød, at mine hunde - med en enkelt undtagelse - ikke blev udstillet.